Logo

1,5 millioner doneret til almennyttige formål i 2016

11. January 2017

Sparekassen Sjælland Fonden er glade for at kunne oplyse, at fonden i 2016 har doneret 1,5 million kr. fordelt på 60 donationer til almennyttige formål i sparekassens virkeområde.

Fonden har i sit første leveår blandt andet fokuseret på at ramme geografisk bredt, og det er blandt andet kommet foreninger og initiativer i byer som Dianalund, Jernløse, Benløse, Faxe, Vissenbjerg, Dragør, Herlufmagle og Vig til gode. Også foreninger i større byer er blevet tilgodeset i blandt andet Holbæk, Faaborg, Ringsted, Næstved, Køge og København. Og flere donationer er på vej i 2017.

Støtte til lokale initiativer

”Det er en stor fornøjelse at kunne støtte en lang række lokale initiativer på Sjælland og Fyn. Og det samarbejde, der opstår mellem sparekassen og forskellige foreninger og ildsjæle, underbygger sparekassens formål, der går ud på at gøre Sjælland og Fyn til et bedre sted at leve, arbejde og drive virksomhed”, siger formanden for Sparekassen Sjælland Fonden, advokat Svend-Aage Dreist Hansen.

Mange ansøgninger

Sparekassen Sjælland Fonden er en ny almennyttig fond, der har til formål at støtte almennyttige og velgørende formål i Sparekassen Sjælland-Fyn A/S virkeområde. Fondens arbejdskapital udgøres af udbyttet fra fondens aktiebeholdning i Sparekassen Sjælland-Fyn A/S.

”I løbet af fondens første leveår har vi modtaget rigtig mange ansøgninger, og det er vi glade for. De mange ansøgninger betyder naturligvis, at fondens bestyrelse må prioritere, og at vi derfor må skuffe nogle ansøgere med et afslag, men vi siger helst ikke nej, hvis ellers fondens kriterier for at yde støtte er opfyldt”, siger fondens særlige rådgiver Jan Løve.

Læs mere om fondens donationer i nedenstående nyheder

Partnerskab med Ungdomssymfoniorkestret PRESTO
De første donationer er uddelt